Digital markedsføringsspecialist med et stærkt salgs- og servicegen
med base i København
1437 er et veletableret kommunikationsbureau med base på Bornholm. Vi søger en stærk, selvstændig og ambitiøs profil med ambitioner og evner til at være vores brohoved i Storkøbenhavn.
Hvad er din opgave?
Din opgave bliver at betjene vores eksisterende kunder i Storkøbenhavn samt at skaffe nye leads. Du skal have flair for kundedialog, og du skal udforme tilbud, konvertere og stå i spidsen for eksekvering af de løbende opgaver.
Vi har kunder i porteføljen, du kan starte med. Men vi lægger stor vægt på, at du også har ambitioner om selv at tegne forretningen og skaffe nye kunder. Vores fremskudte forpost skal levere resultater og have vækstpotentiale. Har du ekspertisen til at producere en del af opgaven kan du få assistance fra teamet på Bornholm til at løse resten.
Dine opgaver bliver ikke låst fast fra starten. Du får naturligvis mulighed for at bringe din egen ekspertise inden for markedsføring i spil og trække på assistance fra teamet til at løse de dele af opgaven, der får den helt i mål.
Hvem er du?
Du kan være ansat i et job på et bureau uden manøvrefrihed. Du kan være selvstændig med behov for at have en større organisation, så du ikke står på bar bund efter afleveringen af en stor opgave. Måske noget helt tredje?
Her er vores stikord om dig:
- Stærke kontaktegenskaber
- Erfaring fra ansættelse på reklamebureau.
- Engageret i markedsføring og design
- Dygtig og ærekær fagperson
- Fleksibel og vedholdende
- Loyal over for bureaustrategi
- Positiv og selvkørende teamplayer
Hvad kan vi tilbyde?
- Du får fordelen af at have en velsmurt organisation i ryggen fra dag 1
- Du får ikke alene kunder, men også et helt kommunikationsbureau
- Du får et afprøvet koncept og backup fra et dygtigt team af kolleger
- Du får bogholderi, time-/sagssystem, kalkulesystem og meget mere
- Du får kreative kræfter som fotograf, grafisk designer og webdesigner, du kan trække på
- Du får veludrustet fotostudio, lydstudio og videostudio på Bornholm.
Hvorfor er det interessant?
Det er interessant, fordi du kan gå direkte til at udvikle forretningen på basis af et velfungerende koncept. Du skal ikke opbygge rutiner og sagsgange og finde partnere til bogholderi og produktion. Du skal egentlig bare sætte dig bag rattet, sætte i gear og træde på speederen. En attraktiv genvej til en lederposition for den rette profil.
Hvad gør vi nu?
Kan du nikke genkendende til vores ønsker og planer? Har du høstet personlig erfaring med at skaffe kunder? Kender du bureauverdenen og er klar til at udvikle dig? Så er vi nysgerrige efter at se dit CV og din motiverede ansøgning. Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse vil være snarest mulig.
Kontakt os: