Lokal­Bolig Projekt­salg

Projektboliger sælges lokalt

 

Lokalbolig projektsalg bog opslag

LokalBolig Projektsalg er en ny aktiv del af kæden LokalBolig med 44 engagerede mægler­virk­som­heder. Virk­som­heden er stiftet og drives af ejendomsmægler Anette Uttenthal, som er én af Danmarks mest erfarne projekt­bolig-sælgere, listen er på over 2.000 enheder.

Fra kontoret på Amerika Plads i Københavns Frihavn arbejder Anette Uttenthal sammen med kædens mæglere for at skabe et effektivt projekt­salg for ejendoms­udviklere, sloganet er ”Vi giver visioner gen­nemslags­kraft”.

Vi fik opgaven at profilere virksomheden, vel at mærke indenfor LokalBolig konceptet, så den blev tydelig overfor målgruppen, som er ejendomsudviklere der udbyder projektsalg.

Vi skabte en række kommunikations­værktøjer, som sammenhængende havde de samme budskaber, blandt andet en bog, der gennemgik, hvad samarbejdet med LokalBolig Projektsalg indebar. Der blev også udarbejdet en brochure med et udtræk fra bogen, der kunne anvendes i en mailkampagne, altså med gammeldags frimærke i en kuvert, med kampagne­budskaber, der var gennemført fra visitkort til website.

En slagkraftig Power Point-præsentation, et mobil­optimeret responsivt website og en digital paperline med trykte visitkort.

Vi skabte også en 1/1-sides annonce­kampagne til dagbladet Børsens tillæg om ejen­dom­me.

Det nye kontor ligger i den gamle Frihavn i bunden af en moderne etageejendom, som er nabo til Kobber­tårnet, som mange kalder advokat­virk­som­heden Plesners ejendom. Her forestod vi profileringen ude og inde af det tidligere butiks­lokale, så det lever op til profilen.

Vi skulle også bruge et skiltesystem, som kunne ses inde- og udefra. Det viste sige meget svært at finde, hvorfor vi besluttede at tegne det selv. Det blev udført i rustfrit stål og glas med montering i gulv og loft. Og det er ganske elegant og nemt at skifte indhold i.

 

Vi udviklede også et templatekoncept til opsætning af tilbud og afholdt et mini­kursus i anvendelsen, så mæglerne kunne blive selvkørende og færdiggøre deres oplæg uden hjælp udefra. Der er også tilknyttet et hotline-klippekort, så de kan ringe til os og få hjælp til troubleshooting til både website og side­om­bryd­nings­program­met Adobe InDesign.

Til åbenthus arrangementet udarbejdede vi invitation og et old fashion julekort var en god ide, nu hvor ingen sender jule­kort længere. Det skabte opmærksomhed.

Lokalbolig projektsalg webdesign

Website

lokalbolig visitkort

Visitkort

Se lokalboligprojektsalg.dk

e-max.it: your social media marketing partner