Bornholms oplevelsesøkonomi og -turisme har været under et ekstraordinært pres under Covid-19. Genstart Erhverv i Gadeplan er er et partnerskab, der tilbyder en særlig indsats til 100 butikker over hele øen til genrejsning og ny fremdrift.
Gode kundeoplevelser i bornholmske byer og lokalområder er hjerteblod for 1437.
Derfor var vi glade for at blive spurgt, da Genstart Erhverv i Gadeplan skulle etableres og rulles ud. Partnerskabet er bredt og går på tværs af lokale handelsstandsforeninger, Bornholms Regionskommune, Business Center Bornholm, Erhvervshus Hovedstaden og Dansk Erhverv. Målet er at støtte lokale erhvervsdrivende, så vi også i tiden efter corona og i de kommende år har noget ekstraordinært at tilbyde fastboende og turister.
Initiativet Genstart Erhverv i Gadeplan hører rent praktisk til under Business Center Bornholm, og det giver forretnings- drivende mulighed for at få en specialkonsulent tilknyttet, som kan hjælpe med videreudvikling af forretningen. Det kan for eksempel være opdatering af hjemmeside, en strategi for de sociale medier, nye aktiviteter og meget mere, der peger fremad og er med til at revitalisere gadebilledet i bornholmske byer.
I 1437 har vi designet og udviklet hjemmesiden, som er omdrejningspunkt for indsatsen. Derudover har vi taget billeder af forretningsdrivende til hjemmeside og markedsføring. Og endelig har vi udviklet bannere til internet og sociale medier. I alle elementer har der været lagt vægt på enkelhed, et moderne look og en høj grad af brugervenlighed.
Konceptet har med succes været brugt på Fyn i form af projektet Styrket Erhverv i Gadeplan. Nu står initiativtagerne på spring for at give de bornholmske butikker og virksomheder et ekstra skub fremad.
Se mere på businesscenterbornholm.dk/geig