Foreningen Folkemødet Bornholm
Grafisk profil · tryksager · programoversigter · skilte · korttegning
Folkemødetsgrafiske designskiltningtryksagerårsrapportkorttegningunderlogoer
"Vi er meget tilfredse med samarbejdet og udbygger det frem mod Folkemødet i 2019," siger kommunikationsansvarlig Pelle Nybirk fra Folkemødet, som 1437.dk har bidraget til gennem snart to år.
Folkemødet i uge 24 har kronisk vokseværk og er siden premieren i 2011 blevet til en institution, der slet ikke kan tænkes væk igen. Ikke mindre end 113.000 mennesker og hele 3.000 events gjorde Folkemødet i 2018 til endnu en succes. På sekretariatet sidder blandt andet kommunikationsansvarlig Pelle Nybirk, og han fortæller:
"Meget af vores kommunikation er digital, og vi har en velfungerende app, men når først det går løs, har vi brug for så mange forskellige elementer – også fysiske – at vi har behov for effektiv sparring og dygtige rådgivere for at få det store arrangement sikkert i land. Her bidrager 1437.dk med uvurderlig viden og stort engagement."
Sekretariatet for Folkemødet beskæftiger i alt syv fuldtidsansatte medarbejdere, og derudover benyttes en række samarbejdspartnere og freelance medarbejdere for at få det store arrangement afviklet med succes. Efter knap to års samarbejde er 1437.dk blevet en fast del af holdet.
Grafisk kompetence og digital sparring
Som bureaukunde spænder Folkemødets behov vidt, da arrangementet er en blanding af de store, strategiske visioner og en meget hands-on tilgang til orientering af gæsterne og en problemfri afvikling af de mange events, der foregår på begrænset plads på havnen i Allinge. Pelle Nybirk bruger 1437.dk til blandt andet:
- Omsætning af ideer til velfungerende grafik
- Skiltning, kort, foldere og en række tryksager
- Digital sparring om website og markedsføring
- Rådgivning – fra de små greb til de større tiltag
"Peter ser vi jo nærmest som en medarbejder på kontoret. Han er en del af holdet og kan tage vores hel- og halvfærdige idéer til næste niveau, når det gælder gennemført grafik og kommunikation," siger Pelle Nybirk. "Dennis supplerer med sin store erfaring og indsigt, navnlig inden for hjemmesideudvikling og digital markedsføring."
Den kommunikationsansvarlige påskønner fleksibiliteten hos 1437.dk, og så kan han lide, at bureauet er friske på at tage en udfordring op: "Peter lærte sig godt nok hurtigt at bruge AutoCAD, da det viste sig at være det bedste værktøj til at udarbejde blandt andet vores kort. Det var meget imponerende."
En hjertesag for et bureau på klippeøen
"Efter at vi har etableret os på Bornholm, er det naturligvis blevet en hjertesag for os at bidrage til, at Folkemødet i Allinge bliver en succes," supplerer Dennis Wraamann, direktør for 1437.dk. "Heldigvis er vores kompetencer og Folkemødets behov et rigtig godt match, og derfor er det blevet en god blanding af forretning og fornøjelse for os at arbejde med opgaverne."
Vi lægger flere opgaver hos 1437.dk i 2019
Folkemødet i 2019 afholdes – som altid – i uge 24, og forberedelserne er i fuld gang. Det betyder endnu flere opgaver end tidligere til 1437.dk, og det har sine gode grunde.
"Hos 1437.dk finder vi et lokalt reklamebureau med den rette blanding af teknisk indsigt, grafiske kompetencer og en uformel tilgang til også de mere lavpraktiske opgaver. Det er den ideelle kombination for os, og derfor har vi allerede aftalt med Peter og Dennis, at vi vil lægge beslag på endnu mere af deres tid og engagement frem til juni næste år," siger kommunikationsansvarlig Pelle Nybirk fra Folkemødet.
Årsrapport
"Peter ser vi jo nærmest som en medarbejder på kontoret. Han er en del af holdet og kan tage vores hel- og halvfærdige idéer til næste niveau, når det gælder gennemført grafik og kommunikation, og Dennis supplerer med sin store erfaring og indsigt, navnlig inden for hjemmesideudvikling og digital markedsføring."
Logovarianter
Stemning og skiltning på Folkemødet
"Efter at vi har etableret os på Bornholm, er det naturligvis blevet en hjertesag for os at bidrage til, at Folkemødet i Allinge bliver en succes,"