By 1437.dk reklamebureau + webdesign on Torsdag, 1. Oktober 2020
Category: Nyhedsbrev

Instagram – fortæl det med billeder!

Med over en milliard brugere er Instagram en meget populær platform, som også kan bruges kommercielt. Her har vi samlet nogle tips til dig, der vil bringe billeder af mere end dagens 'instagramvenlige' måltid eller solnedgang.

Instagram er ejet af Facebook og befinder sig blandt top-5 af sociale medier. Det er et billedbåret medie, hvor man fortæller sin historie ved hjælp af foto eller video. Det er muligt at kommentere på billederne, men det er sjældent, at man oplever store, hidsige debatter på Instagram, som man kan gøre det på fx Facebook. Instagram er et mere 'venligt' og positivt medie.


Værd at vide om platformen
Man kan på Instagram ikke lave klikbare links i sine beskrivelser – kun et sted i en profil, kaldet Bio, kort for biografi. Dette giver udfordringer hvis man vil bruge mediet organisk til at lave salg (uden at betale for det). Den organiske, ikke-betalte del af Instagram er derfor mere egnet til feelgood/brand awareness end hårdtslående salg.

Det er muligt at annon­cere på Instagram via Facebooks annonceadministrator, men det er vigtigt at tage platformens format og æstetik til sig. De besøgende skal betages eller underholdes hurtigt, ellers er de scrollet videre. Da der som nævnt ikke er meget tekst tilknyttet skal man kunne tage stilling til billedet/videoen på et split­sekund.

Salg, direkte på Instagram
Du kan enten manuelt eller via integrerede løsninger som Shopify linke til dine produkter. Hvis brugeren klikker på den lækre skjorte, som modellen bærer på billedet, kan man blive sendt til din webshop, hvor man kan bestille den.

Gå trinvist fremad på mediet
Har du ikke erfaringer med Instagram, kan du begynde med at oprette en privat konto som beskrevet ovenfor. Få en fornemmelse for mediet, og hvordan det fungerer. Find nogle gode profiler, du kan følge. Instagrams brugere har overvægt af unge og kvinder, og det er også værd at have med i sine betragtninger.

På samme måde kan du oprette en profil til dit firma med foto-/videoindhold, der kan samle nogle følgere. Bemærk, at du kan skrive en billedtekst, tagge andre på mediet og meget nemt slå dit indhold op på andre medier som fx Facebook.

Hvis du opretter en 'rigtig' firmakonto hos ­Instagram kan du skrive mere om din virksomhed i din profil, du kan booste dit indhold gennem promotions og få adgang til en række gratis ­analyseværktøjer. 

Relaterede blogindlæg

Leave Comments