By 1437.dk reklamebureau + webdesign on Fredag, 21. August 2020
Category: Film

Johan Bülow, Bornholmer og lakridskonge

Film nr. 2 en en serie af 5 vi har produceret for Destination Bornholm, som skal anvendes i den massive markedsføringskampagne som turistorganisationen ruller ud for at få danske turister til Bornholm i månederne fremefter.

Savnet af de udenlandske turister og månederne med tomgang har kostet dyrt og der skal kæmpes i markedsføringen for at de danske turister, der endnu ikke har holdt deres ferie, til at vælge Bornholm frem for de mange andre dejlige steder i Danmark.

På én eller anden måde er det et fællesansvar for alle Bornholmere, da turisterhvervets indtægter er afgørende for at øen kan fungere og have livsbetingelser på et fornuftigt niveau for borgerne.

Alle der driver erhverv, kunne lige forsøge at tænke turistindtægtene væk fra deres virksomhed, tænk hvis der ikke skulle renoveres, vedligeholdes og leveres produkter til turistbranchen. Man bliver dårlig af det, så alternativet er at tænke positivt og få markedsføringen til at virke. Turistorganisationen, turistvirksomhederne og de handlende kan ikke gøre det alene.

Alle bornholmere kan hjælpe til, som f.eks. med at promovere disse små film på deres Facebook og Instagram profiler. Det koster ikke noget og det er vigtigt for kampagnen at den kommer ud i alle hjørner af Danmark, så familie og venner kan få et lille skub til beslutningen om at holde deres ferie
her på Bornholm i år. Sikkert er, at de kommer ikke til at fortryde det. 

Bornholm har så meget at byde på, at ligemeget i hvilken retning interessen går, så kan turisterne sammensætte deres ferie af gode oplevelser
og afslappende dage.

Hør lige Bornholmerknægten Johan Bülow, som skabte sit lakridseventyr på Bornholm og idag har butikker i verdens store byer. Han finder ro på Bornholm og han tanker op her.

Vi håber du vil hjælpe Bornholm med at få en stærk afslutning på turistsæsonen ved at DELE filmene på din Facebook og Instagram, så vi kan se fremad med den nye sæson med optimisme.

Link til at dele på Facebook: Del

Vi håber du vil gøre det nu, altså med det samme. 😃

Hvis du også går og drømmer om Bornholm, så gør dig selv den tjeneste at besøge: Bornholm.info

Relaterede blogindlæg

Leave Comments