By Dennis Wraamann on Fredag, 8. Marts 2019
Category: Diverse

Vinbonden med grisen Øffe der elsker Cola

Mange på Bornholm kender vinbonden Jesper Paulsen, der imod alle odds begyndte at dyrke vindruer og fremstille vinog siden begyndte at brænde sin egen spiritus Bornholm. I starten var der ikke den store tiltro til at det skulle lykkedes. Men sådan er det ikke længere, af de mange gæster der kommer forbi til et arrangement i løbet af sommeren, er 35% af dem Bornholmere. 🏝

Jesper er bonde med stort B, han er idérig, går sine egne veje og han formår at gennemføre dem til succes. 🍷🙋🏼‍♂️
Hans coladrikkende gris Øffe er blevet gårdens maskot og er elsket af gæsterne når de kommer på den obligatoriske rundvisning hvor bondemanden viser rundt på bedriften på det smukkeste bornholmsk. 🐷🚜

I vinbutikken få man et godt indtryk af det efterhånden store sortiment af vine og spiritus og vi fik lejlighed til at smage hans mousserende ribsvin. Det var et stor og meget positiv overraskelse, Jeg er sikker på, at man kunne dupere sine gæster, ved at servere den smukke lyserøde drik i glas og lade dem gætte hvad de drikker uden at vise flasken frem. Mit forslag er: Prøv det, det er en lækker vin af høj kvalitet, sød og syrlig frisk som velkomstdrik eller dessertvin og måske kan du spille vinconnaisseurerne et pus. 😸
Jeg glæder mig til sommer, så skal jeg på besøg på Vingården igen og spise under vinrankerne i loftet på verandaen, smage på vinene til god musik og have en flok gode venner med, så de kan få en dejlig og anderledes oplevelse. ☀️

Relaterede blogindlæg

Leave Comments